Pulverlakering

Brandt pulverlakering er en fleksibel og alsidig udbyder af pulverlakeringsydelser. Virksomheden besidder et moderne 7-zones sprøjteforbehandlingsanlæg, hvor de kemiske forhold nøje overvåges af kyndige og erfarne medarbejdere for at sikre overfladen og holdbarheden af det færdige produkt.

Emnerne bliver lakeret i en kunststofkabine, som muliggør hurtige farveskift, og der anvendes både elektrostatisk- og friktionsbaseret sprøjteudstyr. Processen styres ved hjælp af IT, der sikrer, at samtlige behandlingstider overholdes og dokumenteres.

Virksomheden arbejder desuden efter den anerkendte GSB-norm, og vores medarbejdere uddannes løbende for at sikre god styring af produktion og kvalitet.

Brandt A/S kan lakere emner op til 4200 x 1800 x 800 mm og foretager gerne eftermontering og pakning af varer. Virksomheden håndterer såvel store serier, der strækker sig over længere tidsrum, som små enkeltserier.

Brandt pulverlakering har specialiseret sig i lakering af følgende materialer:

  • Aluminium
  • Stål
  • Rustfrit stål
  • Zink
  • Støbte emner
  • Galvaniseret stål